Bryllup

Uddrag af digtsamlingen:

Bryllup

Kirkebonden fra Rø
har netop fulgt
sin datter Bethilde
op ad kirkegulvet.
Hun skal giftes bort
til fætter Anker
fra Skæringsbakke.
På vej tilbage
til kirkestolen
glider bonden
på det glatte kirkegulv.
Han skrider,
snubler, falder
og ramler
hovedskallen
ind i døbefonden,
der siger krak
og falder fra hinanden
i to dele.
Nu er gode råd dyre,
thi Anker og Bethilde
har også en datter,
der skal døbes.
De har forlængst
taget forskud på kærligheden
i overensstemmelse
med skik og brug.
Præsten går i gang
med gifteriet,
mens kordegnen
rekvirerer en tube Danalim
fra boghandleren i Algade.
Fonden limes.
Brudeparret kysser.
Klokkerne bimler.
Barnet døbes,
og kirkebonden
lunter hjem
og tar’ sig en
Kodimagnyl.

Scroll to Top